Med modulet Lønregistrering kan den mobile medarbejder ved hjælp af sin dataopsamlingsenhed løbende registrere de oplysninger, som er nødvendige for at firmaets økonomistyringssystem kan udarbejde løn. (f.eks. arbejdstid, evt. tillæg, kørte km i egen bil m.m.)
Registreringerne sker ved, at medarbejderne scanner en stregkode med sin dataopsamlingsenhed hver gang en handling påbegyndes og afsluttes. Derved modtager det bagvedliggende browser-program oplysninger om, hvornår arbejdsdagen er påbegyndt og afsluttet, evt. tillæg, antal kørte km i egen bil osv.
De registrerede data behandles og præsenteres løbende under menuen Lønregistrering i det meget overskuelige Net-Mill browser-program. I browser-programmet kan såvel den mobile medarbejder som en chef sættes op til at skulle godkende og, hvis nødvendigt, ændre dagens registreringer, inden de automatisk importeres til firmaets økonomistyringssystem.
Med modulet Lønregistrering spares der ikke kun tid hos den mobile medarbejder i forbindelse med registreringerne, men også hos kontorpersonalet, som ellers skal indtaste de manuelt udfyldte dagsedler i firmaets økonomistyringssystem.